Søg i denne blog

tirsdag den 12. december 2017

Glutenfri jødekager

I weekenden har vi været med hele svigermekanikken i sommerhus og det var været super hyggeligt, selvom jeg har brugt en del tid på mit speciale, som jeg skal aflevere om en 5 ugers tid.. Der er virkelig blevet taget hensyn til mig i denne weekend: friskbagt brød den ene dag og friskbagte glutenfrie engelske muffins den anden dag, hele rødspætter i glutenfri panering med persille sovs og kartofler (min absolutte yndlingsret) og da vi kom torsdag aften var der bagt glutenfrie julesmåkager til mig. Hvor heldig har man lov at være! De sidste får i opskriften på lige om lidt!
Jeg går og eksperimenterer lidt med at lave mine glutenfri melblandinger og har besluttet mig for at prøve kræfter med en glutenfri surdej, så man kan få noget brød med en ordentlig knasende skorpe. Nu må vi se hvordan det går og om det bliver blogværdigt :)

Jeg har fået opskriften af min kærestes faster som bagte jødekagerne, og fået lov at ligge den op her. De er sprøde og luftige - også her flere dage efter de er bagt og smager bare sindssygt godt. MUMS!
Og så er de tilmed ret nemme at lave.

Glutenfri Jødekager

Til en hel del småkager skal du bruge:

  • 250 g glutenfrit mel (her brugt bageblanding fra Amo til sødt bagværk)
  • 1/2 tsk. hjortetaksalt
  • 150g blødt smør
  • 100g sukker
  • 2 æg
  • Kanelsukker til pynt
Bland alle de tøre ingredienser sammen i en skål. 
Smørret smuldres deri. Man kan evt. rive smørret på et rivejern hvis man ligesom mig ikke har tålmodighed til at smuldre. 
Slå 1 af æggene ud og rør hurtigt sammen med en elpisker. 
Ælt dejen til den er ensartet og fast.


Rul dejen ud i tykke ruller, 5-6 cm hvis du vil have dem runde.
Skal de stikkes ud med en udstikker, rulles de ud efter køl. 
Sæt dejen på køl i 1-2 timer. 
Tænd ovnen på 200 grader
Skær dejen ud til tynde små småkager eller rul den tyndt ud og udstik den.
Pensel med lidt æg og drys med kanelsukker. 
Bag i ca. 10 min. 
Lad dem køle af inden de kommes i en kagedåse :)