Søg i denne blog

søndag den 27. november 2016

Islagkage m. marengsbunde og friske bær

I går fik vi fint besøg fra Aalborg, og vi skulle have en rigtig vinter-tung (på den gode måde) simreret med kartoffelmos. Så der skulle altså en lidt lettere dessert til, også selvom det måske mere er en sommerdessert. Det er en opskrift jeg har fået af min veninde Camilla, som vist nok har den fra mormors køkken. Det er jo i sig selv lidt hyggeligt :)
Jeg har fået lov at lægger opskriften op her på bloggen, også for at jeg selv kan finde den igen. For den er virkelig god. Også på anden dagen skal jeg hilse og sige.

Marengsbunde og marengspynt:
335g sukker
5 æggehvider
lidt eddike
  • Pisk æggehviderne sammen med 225g sukker. Start med 1 min på lav hastighed, for bagefter at skrue helt op for hastigheden. Der skal piskes længe og kraftigt indtil du har en sej hvid masse. 
  • Herefter vendes de sidste 100g sukker i sammen med en lille sjat eddike. 
  • Tegn to lige store cirkler på et stykke bagepapir, brug evt. en tallerken som skabelon. Kom marengsen i en sprøjtepose og fordel den ligeligt rundt i cirklen. 
  • Bag i 1 time ved 115 grader varmluft og lad dem køle helt ned inden bagepapiret fjernes. Fjern det meget forsigtigt.
Jeg valgte at bruge den resterende marengs til små lyserøde pyntemarengs. 

Is:
5 æggeblommer
85g flormelis
1/2 L piskefløde
75g groft revet marcipan
50g hakket chokolade
50g hakkede mandler
Friske bær til pynt


  • Riv maricipan, hak mandlerne og hak chokoladen
  • Æggeblommer og flormelis piskes til en råhvid æggesnaps
  • Piskefløden piskes til flødeskum, men pas på med at piske den for meget
  • Vend forsigtigt flødeskummet i æggesnapsen og til sidste vendes marcipan, mandler og chokolade i. 
  • Placér en af bundene i en kagering med kageplast omkring eller i springform og hæld ismassen over. Der er rigeligt, så vurder hvor høj en kage du vil have. 
  • Afslut med marengs bund
  • Stil kagen på frys i min. 3 timer. 
  • Tag den ud 5 min inden servering og pynt med friske bær i alle afskygninger samt evt. minimarengs. 

Velbekomme og god søndag aften :) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar