Søg i denne blog

tirsdag den 24. juni 2014

Madmuffins - en all time favorite

I dag er det en lille uge siden jeg fik sommerferie og blev bachelor i medicin. Selvom vores bachelor ikke kan bruges til meget andet end at søge ind på kandidaten i medicin, føles det bare rigtig rigtig godt at være halvvejs med sit studie! Det fejrede mig og en veninde med et brag af en 25 års fødselsdags fest i lørdags. Der skulle selvfølgelig være natmad til vores gæster og det stod jeg for at klare. Jeg kom frem til at madmuffins ville være en optimal løsning, da de for det første er super lette og hurtige at lave, ikke kræver nogen forberedelse at servere og altid er et hit hos vores danseglade gæster. De skuffede ikke og blev revet væk inden min søde kæreste nåede at få nogen. Det var han lidt ærgerlig over, og jeg lovede derfor at lave en portion mere til madpakke og snacks i går :) Man kan putte i dem lige hvad man har lyst til og hvad man nu har i køleskabet. Her kommer opskriften:

Madmuffins - ca. 20 stk

Det skal du bruge:

  • 275g hvedemel (ca. 5 dl) 
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 100g bacon i tern 
  • 100g røget skinke
  • en håndfuld rucula
  • et halvt løg skåret i små tern
  • 2 æg
  • 2 1/2 dl. youghurt naturel, skyr, kvark eller hvad man nu lige har
  • 1 dl rapsolie, eller andet olie uden smag
  • evt. revet ost og sesam til topping
Bland alt det tøre i en skål for sig sammen med fyldet. Herefter piskes det våde godt sammen. 
Bland det våde med det tøre og rør godt sammen til du har en lettere klistret dej. 
Fordel dejen i muffinformene, drys evt. med revet ost og bag dem i ca. 18 min ved 200 grader. 
Tip! De er også rigtig gode med rucula og røget laks :)




De kan kan sagtens fryses ned og er geniale lige at hive ud af fryseren om morgenen til madpakken! Jeg glæder mig allerede til at nyde dem på min nattevagt i nat!
Enjoy! :) 

2 kommentarer:

  1. Tusind tak :) Der ligger en opskrift med chili, cheddar og chozitzo der venter på at blive skrevet! Dem kan du også godt glæde dig til :)

    SvarSlet