Søg i denne blog

tirsdag den 28. oktober 2014

Den "lette"

Det her er et gammelt indlæg jeg har skrevet for flere uger siden, som det lige er gået op for mig at den ikke har postet alligevel.. 

Nå.. Så blev det søndag og oven på to eksaminer på en uge, volleykamp i går og to dages fest og farver, må jeg sige at søster her er lidt træt. Det har dog været nogle fantastiske fester og så må man jo leve med at man altså ikke er 18 længere og springer ud af sengen uden den mindste snert af tømmermænd.. Så det gør man så :) 
Jeg kan dog stadig, til dels, give den fuld gas på et dansegulv i stilletter hvis musikken er til det - og der var den dælme i fredags! Vi havde 60 års jubilæum i vores fagforening og i den anledning kom Dødspoppatruljen og spillede. Og hold nu k*** hvor kan de bare fyre op under en (90'er)fest af den anden verden! Jeg er vild med det! :D
Nu sidder jeg så i toget på vej hjem fra Århus, hvor jeg har været til min venindes 25 års fødselsdag og kom i tanker om at jeg jo havde lovet min lette, fløde-tomat-grøntsags pastaret ud på Instagram i sidste uge. Det kunne jeg jo passende lige ordne mellem Vejle og Odense :) 
Så her kommer den! 

Det skal du bruge til 2 personer: 
- 1 pakke frisk pasta 
- 1/4 fløde 
- en dåse tomatpasta
- 1/2 squash
- 1/2 rød peber
- 200g champignon 
- 1 chili
- evt kyllingekød eller oksestrimler, men det behøves ikke! 

Hak grøntsagerne i ikke alt for tykke skiver og steg dem på wokpanden i lidt olivenolie i 5 min. Evt tilsæt lidt paprika hvis man godt kan lide det lidt stærkt. Ellers er det faktisk bare at hælde fløden over, røre tomatpastaen ud deri og lade det stå og simre 5 minutters tid. Kog pastaen og server! 

På ingen måde raketvidenskab - men det smager godt og så er det jo altid dejligt med lidt nem aftensmad i ny og næ :) god søndag derude!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar