Søg i denne blog

mandag den 10. august 2015

Rösti på LCHF

Jo jo, alt kan lade sig gøre.
Her et lidt kortere indlæg. Jeg er startet på nyt arbejde i sidste uge og er gået fra livet som studerende til livet som fuldtidsarbejdende. Jeg er mildest talt fuldstændig baldret når jeg kommer hjem.
Nu fik jeg godt nok plabret om at der ikke kom så frygtelig mange nye opskrifter den næste tid, men det skulle så blive løgn. Peter tryllede lige rösti ala LCHF frem den anden dag til aftensmad. Vi har i dag spist dem til tilbuds-lammekød - både i form af lammepølser og lammefillet, med tzaziki. Og det smagte helt aldeles fantastisk! Jeg er pludselig kommet i tanker om hvor meget jeg elsker tzaziki - det er meget! Mums. Nu lavet helt rigtigt med 10% græsk youghurt og 38% cremefraiche og den smager spitze! Det gjorde blomkåls röstierne også, så den opskrift skal i ikke snydes for, selvfølgelig med ok fra gemalen. Den kommer her:

Det skal du bruge til 10-12 stk:


  • 1/2 blomkålshoved
  • 1 løg
  • 2 æg
  • 50g revet ost
  • 2 tsk HUSK
  • evt. erstat HUSK med mandelmel, eller lav en blanding
  • Et knivsspids muskatnød
  • Salt og peber
Riv blomkålshovedet på et rivejern, Peter rev halvdelen på den grov og den anden halvdel på den fine side. Riv eller hak løget fint. Bland blomkål, æg, ost og løg godt sammen. Tilsæt 2 tsk HUSK/mandelmel og muskatnød. Du skulle nu gerne have en masse der minder om frikadelle fars. 
Smelt smør på en pande, lav små klatter med en ske på panden og steg dem ved lav varme med stor tålmodighed inden de vendes.  
Billedet her er fra den anden dag, serveret med gulerødder- og argurkestænger med hummus og blue cheese dip. Og ikke mindst et glas rødvin. Bon appetit!