Søg i denne blog

tirsdag den 15. august 2017

Grøn vaffeltoast

Peter fik toast til frokost den anden dag, og det havde nogen (læs mig) også virkelig meget lyst til. Men. Vi havde selvfølgelig ikke noget glutenfrit brød i huset og så må man tænke lidt alternativt. Det kom der så denne grønne vaffeltoast ud af, som smagte usandsynligt godt!
Så opskriften skal gemmes og derfor kommer den herind, så jeg selv og andre kan få glæde af den på et senere tidspunkt :) Her serveret sammen med avocado, men det er bare fordi jeg ELSKER avocado og kan spise det til alt - bestemt ikke fordi det er et must.


Det skal du bruge, ca 6 vafler (3 vaffeltoasts)
  • 50g spinat
  • 100g hytteost
  • 2 spsk pofiber
  • 2 spsk havremel
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 dl mælk
Til fyld kan der jo bruges alt mellem himmel og jord. Jeg brugte klassisk cheddarost og skinke :)

Alle ingredienserne blandes i en blender eller foodprocessor. Lad gerne dejen stå og trække en 5-10 min i køleskabet, medens vaffeljernet varmer op. Pofibre kan erstattes med HUSK og havremel kan erstattes af blendede havregryn. 

Når vaflerne er færdige, lægges fyldet på den ene hvorefter den anden hjertevaffel ligges ovenpå og vaffeljernet lukkes et 1/2 minuts tid, bare lige til osten er smeltet. Skal spises strakt så de er sprøde og lune :) Vaflerne kan også bruges som en slags pandekage med fyld, for eksempel røget laks, rucula og avocado.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar