Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten sundt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundt. Vis alle opslag

mandag den 16. januar 2017

Sunde (og yndige) rødbedeboller

Vinter er sæson for rodfrugter og dermed også rødbeder. Jeg er blevet mere og mere fan af rødbede efterhånden som jeg er blevet lidt ældre, for det er en virkelig alsidig størrelse. Den kan bruges i varme retter, i salater, i desserter, kager og i brød. Og så giver den altså en virkelig flot farve. Rødbeder er fyldt med jern, c-vitamin og har højt fiber indhold der gør at den mætter godt :) Ene gode ting!
Hvis du mangler en god, sund salat til aftensmaden er denne vintersalat med beder altså virkelig lækker!
Disse boller egner sig godt som madpakkeboller eller bare med smør og en god skive ost på. Det kan anbefales! Og så er de ret nemme at bikse sammen og sviner ikke, da de ikke skal æltes.
Her kommer opskriften!






Rødbedeboller 10-12 stk


  • 2,5 dl lunt vand
  • 50g gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 dl solsikke eller rapsolie
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 100g skrællede, revede rødbeder. 2 mellemstore rødbeder
  • 100g blandede kerner/frø (Jeg brugte en blanding af chiafrø, hørfrø og græskarkerner)
  • 400g Tipo 00 hvedemel (helt almindeligt hvedemel kan også sagtens bruges)

Rør gæren godt ud i vandet og tilsæt sukker. Rør godt rundt og lad det gerne stå 2-3 min.
Tilsæt derefter æg, olie, salt, kerner/frø og rødbede.
Melet røres i lidt efter lidt, dejen skal have en klistret konsistens. Den må gerne være lidt våd, da frøene trækker en del væske.
Stil dejen til at hæve et lunt sted, f.eks over en radiator i 30 min. Nyd lige den flotte farve!
Bollerne sættes på pladen med en ske og tænd ovnen på 200 grader. Lad bollerne efterhæve 15 min. Lige inden de sættes ind pensles med et æg.
Bages i 18 min ved 200g og så er der yndige, lyserøde og sunde boller til eftermiddagskaffen ;)




søndag den 25. september 2016

Vietnamisk Pho


Gæst på bloggen! Peter har fået lov til at lægge sin lækre opskrift på Pho op her, så nu vil jeg overlade ordet til ham:

Så står den på autentisk, vietnamesisk Pho - eller. Så autentisk som det nu kan blive fra en ikke-vietnameser, som aldrig har været i Vietnam. Men jeg har læst mange forskellige steder, om hvordan det skal smage og hvilke krydderier, grøntsager, kød osv., som bruges til at lave Pho.

Men når det er så lækkert og friskt, så ville jeg gerne prøve at lave det. Og jeg synes det lykkedes ret godt med den her opskrift. Det der skal bruges er:
  • 1 Stort løg
  • 1 god, solid blok ingefær
  • 1 pk. glasnudler (200 g)
  • 100 g sukkerærter
  • 150 g bønnespirer
  • 150 g champignon
  • 3 forårsløg
  • 1 rød chili
  • 300 g kyllinge inderfilet - brystfilet kan også sagtens bruges.


Desuden skal der bruges en krydderiblanding af de mere specielle, i hvert tilfælde i forhold til det jeg er vant til at arbejde med. Til den her portion, skal der bruges følgende krydderier:
  • 2 Stænger kanel
  • 8 hele stjerneanis
  • 12 hele nelliker
  • 2 tsk hel kardemomme-
    frø
  • 2 stilke citrongræs
  • 1 tsk vietnamesisk hønsefond
  • 2 boullionterninger
  • 1
På indpakningen til det vietnamesiske fond, stod der at den indeholdt fiskesovs - så jeg tænker man ville kunne klare sig med 3 terninger af almindelig boullion og tilføje noget fiskesovs.

Så er alle forberedelserne af vejen. Det første der skal gøres, er at tænde ovnen på 220 grader - gerne med grill. Derefter skære løget ud i fire stykker (med skal og det hele. Skal ikke pilles.) og skær ingefæren ud, så du har 5 stykker på ca. 2 cm tykkelse. Disse stykker skal på en bageplade ind på øverste hylde i ovnen. Der skal de være i tyve minutter, indtil løget begynder at blive sort og ingefæren tager farve - bare rolig det er meningen. Jeg skulle selv lige overvinde mine vaner, ved at lade noget brænde på/blive sort.

Når det så er færdigt, skal det hele op i en gryde - løg, ingefær, krydderiblanding sammen med 4L vand. Her skal det så stå og simre i 1-3 timer - alt afhængig af hvor god tid man lige har.

Mens det står og koger og skaber skøn smag, skal både grøntsager og kylling skæres ud til meget fine, mundrette stykker og nudlerne skal koges. Et lille tip med kyllingen - tager du det op fra fryseren, så vent bare til en time eller to før du skal bruge det, så er det meget lettere at skære ud i fine små stykker. (ca. 2 mm tykke) Alternativt, læg dem i fryseren en time inden du vil skære dem.

Steg kyllingen meget kort på en varm pande - 20-30 sekunder. Kun lige så det skifter farve, mere behøver det ikke, da det er så tyndt.

Når alt så er skåret ud og suppen har fået længe nok, så er du klar til at samle hele retten. Start med at si suppen, så alle smagsingredienserne sorteres fra. Kom suppen tilbage i gryden og top op til 4L og giv den så fuld skrue, så det kommer op at koge.

I mellemtiden gøres skålene klar. Start med at lille lag af nudler, og byg så op med grøntsager og kylling. Til sidst pyntes der med koriander og mynte. Personligt synes jeg mynten er helt fantastisk i, da den virkelig tilføjer noget kant i smagen.

Når skålen er klar, fyldes den kogende Pho i, så den dækker grøntsagerne og der toppes lige med sagten fra en ½-1 lime - alt efter smag og behag.

Enjoy!

fredag den 29. maj 2015

Forår, snue og jungejuice

Ja, for jeg har nemlig erhvervet mig en "god", gammeldaws forkølelse.. Og det passer mig bestemt ikke! For det første havde jeg lykkeligt glemt hvor uendelig kedelig det er at være syg... For det andet er vi altså i klinik lige i øjeblikket og jeg er lige nu i almen praksis hvor vi kun er 2 uger. De to uger er i forvejen forkortet pga. helligdage, og når man er er syg yderligere to dage bliver det altså kun til 6 dage i praksis, hvilket jeg bare slet ikke synes er nok...
Når det så er sagt, kan jeg jo heller ikke sidde og snøfte og nyse foran alle de syge patienter der kommer til lægen for at blive raske...  Jeg ved ikke om det er influenzabørnene på børneafdelingens modtagelse der har fået ram på mig i sidste uge - men det er faktisk et ret godt bud.
Hvorom alt er, så er jeg i hvert fald forkølet og tung i hovedet, som jeg ikke kan mindedes at have været i evigheder. Øv.
Set på den positive side bliver det til et blogindlæg, hvor jeg vil give jer opskriften på vores influenza drink, "Junglejuice". Jeg ved faktisk ikke hvorfor den er kommet til at hedde sådan, men det har Peter altid kaldt det ligeså længe vi har kendt hinanden, så nu kan det ikke være anderledes.
Den er sprængfyldt med c-vitaminer og antioxidanter, smager rigtig godt og har altså en eller anden god effekt på forkølelse. Ingefær skulle desuden være effektivt mod kvalme.
Om den effekt så er placebo vil jeg lade være op til jer selv at vurdere ;)







Til en stor kop jungejuice skal du bruge:


          • Skal og saft fra 1/2 øko citron
          • ca. 2 cm knold ingefær revet fint 
          • 3 tsk honning (med top)
          • Kogende vand



Bland hele herligheden sammen. Drikkes under dynen på sofaen, med diverse godt læsestof til :)